Den sydlige del af Ræhr sogn har i den omhandlede tid kun været brugt til landbrug. Det var
beboet af 17 landmandsfamilier, der dyrkede jorden med korn, græs, kartofler og roer. De enkelte ejendomme
havde nogle få køer, stude, får, grise og høns. Nogle få havde også bier. Markjorden er morænejord på undergrund af
skrivekridt,
dækket med et lag af flyvesand i vekslende tykkelse. Den lave jord er delvist morrjord men det meste er dog flyvesand.
Da markjorden de fleste steder er fint sand, kom der i denne træløse egn ofte sandknog om foråret med skader på de
nytilsåede marker som følge. Man kendte praktisk talt ikke sprøjtemidler og brugte kun små mængder af kunstgødning.
Det var derfor vigtigt, at markarbejdet blev udført omhyggeligt. Hertil brugte man plov, fjedertandsharve, radrenser
og håndhakke. Det var hårdt og krævende arbejde men avlen var alligevel lille. Der var heste som trækkraft på alle
ejendommene. De fleste havde to
nordbaggere. På de største ejendomme havde man heste af belgisk og jysk eller blandet race. Den første traktor kom
til Saarup omkring 1948. Det var en Fordson på jernhjul.
De største ejendomme havde selvbindere som høstmaskiner. På billedet ses Niels Dybdahl køre i marken for at høste.
De mindre brug kunne ikke bruge selvbindere, da den kræver tre heste som trækkraft.
Til kornhøst brugte de derfor slåmaskiner, som to heste kunne trække, og kornet blev bundet i
neg med håndkraft. Nogle ejendomme havde eget tærskeværk, trukket af en petroleumsmotor. Kornnegene blev kørt
hjem og sat i laden. På disse ejendomme var tærskning en almindelig vinterbeskæftigelse. De andre benyttede sig af et
dampmaskinetrukket andelstærskeværk til at tærske kornet, der var kørt hjem og sat i
store stakke. Tærskeværk, halmpresser og dampmaskine blev trukket fra sted til sted med brugernes heste. Efter 1960
begyndte man at anvende mejetærskere.
De ejendomme, der havde vindmøller, brugte dem til at male korn til foder,
pumpe vand til dyr og mennesker, skære hakkelse, save brænde o.s.v. På de øvrige ejendomme måtte disse ting udføres
med håndkraft. Når det gjaldt formaling af korn, kørte de dog hen til en nabo med vindmølle og fik det gjort der.
Den vigtigste indtægtskilde var den månedlige afregning fra andelsmejeriet i Ræhr for den leverede mælk. Køerne
malkedes to gange om dagen med håndkraft og mælken blev hældt op i transportspande, der til afkøling sattes op i
hestenes vandtrug. Mælken afhentedes hver morgen af mælkekusken, der kørte den ned til andelsmejeriet i Ræhr.